Hvad er madspild? – Og hvorfor opstår det?

Madspild betegner al den spiselige mad, der går til spilde på vejen fra jord til bord. Eller som bliver smidt ud derhjemme. Men hvor opstår madspild helt præcist? Det får du svar på i denne artikel.

I løbet af de seneste 15 år er danskerne blevet mere og mere bevidste om madspild. Alligevel fylder det stadig meget i de danske husholdninger – oftest fordi det sniger sig ind i hverdagen, uden at vi tænker over det.

Men hvad er madspild egentligt?

Hvad er madspild?

Madspild er en betegnelse for al den spiselige mad, der går til spilde på vejen fra jord til bord. Eller bliver smidt ud i husholdningen, fordi vi ikke får det brugt. Altså handler madspild ikke kun om den mad, du smider ud derhjemme. Selvom den næststørste kilde til madspild i Danmark faktisk er den private husholdning.

Men i yderste konsekvens handler madspild ikke kun om den mad, der kunne være spist. Den samlede mængde madspild er nemlig langt højere, hvis vi tager den mad med, som vi normalt mener, er uegnet til at spise. F.eks. kartoffelskræller, porretoppe og fedtafskæringer fra kød.

Madspildet i den private husholdning overgås kun af madspildet i fødevareindustrien. Samtidig bidrager de andre trin på vejen fra jord til bord også til madspildet – men dog i langt mindre grad.

Hvordan opstår madspild gennem hele forsyningskæden?

For ser vi på madspildet gennem hele forsyningskæden fra råvarerne bliver dyrket hos landmanden, på gartneriet eller skabes hos en producent og frem til, vi selv smider tiloversblevne madrester og ingredienser ud, er der flere steder, hvor det kan opstå.

Madspild hos landmænd og gartnerier – også kaldet primærproduktionen

I primærproduktionen sker madspildet oftest, fordi råvarerne ikke lever op til de gældende kvalitetsstandarder. Eller at manglende efterspørgsel gør det urentabelt at høste råvarerne eller slagte produktionsdyrene.

Historien om den krumme agurk

Vi kender vel alle historien om de krumme agurker, som ikke levede op til en EU-regulering, der blev indført i 1980’erne. Den klassificerede frugter og grøntsager i forskellige kvalitetskategorier baseret på størrelse, form og udseende.

Formålet var at lette handelen inden for EU og sikre, at produkterne var ensartede og lette at pakke, transportere og sælge.

I 2009 blev mange af disse kvalitetskrav dog lempet, herunder reglerne for agurkers form, som en del af en bredere indsats for at reducere unødvendige regler. Og mindske madspildet i primærproduktionen.  Efter denne ændring er krumme agurker (og andre “skæve” grøntsager) nu igen blevet tilladt at sælge i supermarkeder som en del af en mere fleksibel kvalitetsstandard.

Andre årsager til madspild i primærproduktionen

Ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb kan også reducere eller helt udslette udbyttet for de råvarer, der bliver dyrket på friland.

Tilsvarende udgør de produktionsdyr, som dør på grund af sygdom, skader eller mangelfuld pleje, før de når slagtning, en væsentlig kilde til madspild. Det sker særligt i intensive produktionssystemer, hvor store mængder husdyr opdrættes. Ligesom der tit sker dødsfald under transporten af husdyrene fra landmanden til slagteriet.

Derudover kan husdyrsygdomme, som svinepest eller fugleinfluenza, føre til masseaflivning af dyr for at inddæmme spredning, hvilket resulterer i store mængder madspild.

Endelig kan ineffektiv brug af foder føre til madspild, da store mængder foder og vand går tabt, hvis dyrene ikke vokser optimalt eller dør for tidligt.

Madspild i fødevareindustrien

Den største synder, når det kommer til madspild, er, som allerede nævnt, fødevareindustrien.

Her kan kvalitetskrav til de visuelle eller kvalitetsmæssige standarder være skyld i, at fødevarer, der kunne være blevet spist, bliver kasseret.

Derudover kan der opstå madspild som følge af de ting, der bliver skåret fra (som f.eks. knogler og skind). Selvom de fleste fødevareproducenter i dag er blevet meget bedre til enten selv at udnytte alle dele af råvarerne. Eller videresælge dem til andre producenter, der kan udnytte dem i deres produktion af fødevarer, dyrefoder eller andre produkter. Som f.eks. bioætanol.

Endelig kan emballagefejl gøre fødevarer ubrugelige eller forringe deres holdbarhed. Lige som forkert opbevaring under transporten fra producenten til distributøren eller grossisten, kan skade holdbarheden eller gøre fødevarerne uegnede til at spise.

Madspild i engrosledet

I engrosledet er det især forkert eller for lang tids opbevaring på engroslagre og skader eller forkert opbevaring under transporten ud til supermarkeder, restauranter og andre forhandlere, som er årsagen til madspild.

Derover kan manglende efterspørgsel eller pludselig skift i markedet for bestemte produkter gøre det nødvendig at kassere eller bruge produkterne til andre formål end at spise dem.

Madspild i detailledet

I detailledet opstår madspild oftest, fordi det enkelte supermarked har været for optimistisk med disponeringen af fødevarerne. Derfor er det måske ikke alle varer, der når at blive solgt, før de overskrider sidste anvendelses- eller bedst før-dato.

Her er supermarkederne i de seneste år blevet meget bedre til at skabe opmærksomhed omkring varer, der nærmer sig udløbsdatoen, og gøre det mere interessant at købe dem ved at sætte priserne ned på dem. Men desværre har mange forbrugere stadig en forkert indstilling til betydningen af datomærkningen, hvorfor der stadig smides uforholdsmæssigt mange fødevarer ud i detailledet, som kunne være blevet spist.

I sjældne tilfælde kan madvarerne også blive beskadiget under transporten hjem til forbrugeren, hvorfor det er nødvendigt at kassere dem.

Madspild i den enkelte husholdning

Næst efter fødevareindustrien er den private husholdning den største kilde til madspild.

Det er ikke kun ærgerligt for miljøet. Det er også med til at udholde madbudgettet og dermed privatøkonomien – selv om det daglige madspild inkl. køkkenaffald gennemsnitlig udgør under 500 gram om dagen i affaldsspanden.

Hovedårsagen er oftest forkert opbevaring eller for dårlig kvalitet af de indkøbte fødevarer. Samt, at vi tit køber for meget ind, så vi ikke kan nå at få brugt det hele, før det er blevet uegnet til at spise.

Derudover har vi tit svært ved at se, hvad vi kan bruge madrester fra tidligere måltider til. Udover at genopvarme dem og servere dem på ny – hvilket mange har et stramt forhold til. Derfor ender de tit med at blive smidt ud. Enten fordi vi ”opgiver dem”, eller de er blevet for dårlige til at spise.

Endelig har mange af os som allerede nævnt en forkert indtryk af, hvor datomærkningen på fødevarerne betyder for holdbarheden og anvendeligheden af maden efter den angivne dato.

Hvordan undgår du madspild i husholdningen

Skal du gøre noget for at mindske madspild i verden, er det selvsagt madspildet i din egen husstand, du skal gøre noget ved.

Skal du gøre det effektivt, kræver det både en omlægning og bedre strukturering af dine indkøb. Og at du bliver bedre til at planlægge din madlavning, så du nemmere får brugt det hele, af de ingredienser du indkøber.

Endelig kan mange mindske deres madspild ganske betragteligt ved at forstå forskellen på de to forskellige datomærkninger ”Sidste anvendelsesdato” og ”Bedst før.”

Så vil du gøre noget for at mindske madspildet i din egen husstand, kan du med fordel læse vores guide til, hvordan du stopper madspild. Her har vi samlet en masse inspiration, tips og tricks til en mere effektivt styring af dine indkøb og planlægning af, hvordan du får det hele brugt i madlavningen. Samt kommer med et par huskeregler, som gør det meget nemmere at forstå og agere på datomærkningen på de enkelte fødevarer.