Madspild i Danmark

Danske husholdninger smider samlet set 235.000 tons mad ud om året, der kunne være spist. Det er penge ud ad vinduet – og rigtig skidt for miljøet. Her finder du fakta og svar om madspild i Danmark, og hvorfor er det et problem for både dit husholdningsbudget, samfundet og miljøet.

Selvom danskerne har fået mere fokus på madspild i løbet af de seneste år, smider den gennemsnitlige danske husholdning stadig alt for meget mad ud. Faktisk så meget, at det kun er fødevareindustrien, der samlet set smider mere mad ud herhjemme.

Hvad er madspild?

Madspild er en betegnelse for al den spiselige mad, der går til spilde på vejen fra jord til bord. Eller bliver smidt ud hos den enkelte forbruger.

Her på siden fokuserer vi især på madspild i den private husholdning. Og hvordan du kan minimere den.

Læs mere om, hvad madspild er her – og hvor det opstår!

Madspild i Danmark

Hvor meget madspild er der i Danmark?

Jo, totalt set smider vi hvert år lidt over 873.000 tons mad ud i Danmark, som kunne være blevet spist. Og når vi ser på, hvem der smider mest mad ud i Danmark, bidrager:

• Fødevareindustrien med 457.200 tons
• Husholdningerne med 235.000 tons
• Detail og en gros med 95.800 tons
• Primærproduktionen med 43.000 tons
• Servicesektoren med 42.000 tons

Altså kommer tæt på 27 % af al madspild i Danmark fra den private husholdning. Kun fødevareindustrien smider mere spiseligt mad ud end den gennemsnitlige dansker gør derhjemme.

I alt smider hver eneste af Danmarks lige omkring 2,8 millioner husstande 84 kilo mad ud hvert eneste år. Det løber op i 235.000 tons på årsplan. Eller 7 kg hver eneste måned. Og her taler vi vel at mærke kun den mad, der kunne være blevet spist.

Mængden af madaffald er langt højere

For den samlede mængde madaffald er langt højere. Opgørelsen af madspild omfatter nemlig ikke den mad, vi normalt anser for uegnet til at spise. F.eks. osteskorper, porre- og gulerodstoppe, kaffegrums, kernehuse, skræller og de andre afskæringer fra ingredienserne til madlavningen, som vi smider ud.

Regner vi det hele sammen, lander vi på tæt ved 1.494.000 tons madaffald om året.

Altså genererer hver eneste danske husstand 182 kg madaffald hvert år – hvoraf madspildet udgør 46 %.

Det gør madaffald generelt til et kæmpeproblem. Både for den enkelte husstands madbudget. Og for miljøet.

Hvorfor er madspild et samfundsproblem?

Madspild er et kæmpeproblem, der ud over store miljømæssige konsekvenser også skaber et væsentligt samfundsproblem, fordi det:

Belaster økonomien både derhjemme og i samfundet

Madspild koster både den private husholdning, virksomhederne og samfundet penge.

For de private husholdninger betyder madspild, at vi betaler for mad, der aldrig bliver spist. Altså belaster vi husholdningsbudgettet unødigt. Samt mister købekraft, så vi måske ikke har råd til at købe andre af de fornødenheder, vi har brug for i familien.

Hos virksomhederne, der producerer maden, bliver der brugt unødige penge og ressourcer i produktionen, der kunne være sparet. Fordi en uforholdsvis stor procentdel af de madvarer, virksomheden producerer, enten ender med at blive smidt ud under selve produktionen. Eller senere i forsyningskæden fra jord til bord. Eller efter, maden har været på bordet.

På samfundsniveau betyder det spild af både ressourcer og penge til indkøb og tilberedning af mad. Penge der kunne være brugt bedre. F.eks. til bedre pleje af børn og ældre. Eller forbedringer af sundhedsvæsnet.

Øger omkostningerne til den kommunale affaldshåndtering

Madspild belaster kommunernes budgetter til affaldshåndtering, fordi der skal bruges flere ressourcer og mere plads til at håndtere madaffaldet.

For mad, der kunne have været spist eller genbrugt, ender med at optage plads på lossepladserne og kræver unødig transport og behandling, som er med til at udhule kommunekassen.

Er et moralsk dilemma i en verden, hvor sult stadig er et problem

Endelig er madspild også et moralsk dilemma. Fordi det føles uretfærdigt, at så store mængder mad går tabt i de rige lande, når millioner af mennesker stadig kæmper for at få nok at spise i verdens fattige lande.

Det samme dilemma opstår med den mad, der smides ud af de rige familier herhjemme. Den kunne fattige familier have fået billigt – eller måske helt gratis. Enten gennem lokale madspildsinitiativer. Eller ved at ”skralde dem”, efter butikkerne har smidt maden ud.

Hvordan påvirker madspild klimaet?

Men, som allerede nævnt, gør madspild også noget negativt ved den verden, vi skal give videre til vores efterkommere. Fordi der går store mængder vand, energi og andre ressourcer til spilde. Og der skabes store mængder affald, som udleder masser af drivhusgasser, når madvarerne ligger og rådner på lossepladserne.

Spild af energi og ressourcer

Det er ikke kun den kommunale kasse, der belastes af det madspild og det madaffald, vi smider ud. For når vi smider mad ud, der kunne være spist, betyder det, at de ressourcer og den energi, der er brugt til at dyrke, forarbejde, transportere og opbevare madvarerne, har belastet miljøet til ingen verdens nytte.

Og smides maden ud, går der også energi og ressourcer til at behandle madaffaldet.

Spild af vand

Produktionen af fødevarer kræver oftest også enorme mængder vand, især ved dyrkning af afgrøder og husdyrproduktion. Når mad går til spilde, går det vand også tabt, som blev brugt til dyrkningen. F.eks. kræver det ca. 1.500 liter vand at producere 1 kg korn.

Så hver gang du har smidt et kilo brød ud derhjemme, er du groft sagt årsag til, at 1,5 kubikmeter af verdens i forvejen knappe drikkevandsressourcer er blevet unødigt brugt. Plus der er brugt unødig energi til bagningen og transporten.

Unødig udledning af drivhusgasser

Bliver de kasserede madvarer ikke genanvendt til f.eks. produktion af bioætanol, ender de med at ligge og rådne på lossepladserne. Det producerer metan – en drivhusgas, der er langt kraftigere end CO₂ – som er med til at forværre drivhuseffekten.

Samtidig kan madaffaldet i værste fald også være med til at forurene både jord og vand, hvis det ikke bortskaffes korrekt.

Tab af biodiversitet

Det kræver store landbrugsarealer at producere mad. Derfor bliver der mindre plads i naturen til skove, græsarealer og andre naturlige habitater.

Det betyder, at landbrugsjord, der bliver brugt til at dyrke mad, som ikke spises, kunne have været brugt som naturlige levesteder for områdets dyreliv. Eller være brugt til at bevare de naturlige økosystemer. Eller til at styrke biodiversiteten.

Overforbrug, gødning, pesticider og andre kemikalier

Unødvendig landbrugsproduktion fører også til overudnyttelse af jorden, unødig brug af gødning og anvendelse af pesticider og kemikalier, der i værste fald truer kvaliteten af vores drikkevand samt påvirker både dyreliv og plantearter negativt.

Så når mad går til spilde, sker der en unødvendig forværring af landbrugets og fødevareindustriens miljøpåvirkning af vores klode.

Altså er der god grund til at bekæmpe madspild – og reducere mængden af madaffald fra vores husholdninger. Fordi det udgør en stor procentdel af Danmarks samlede madaffald. Og belaster din privatøkonomi unødigt.

Hvordan stopper du madspild?

De færreste tænker over det madspild, vi skaber i hverdagen – fordi det gennemsnitligt drejer sig om under 250 gram om dagen. Og vi oftest smider madrester ud rent instinktivt, fordi vi altid har gjort det.

Men mange bække små giver som bekendt en stor å. Og skal vi gøre noget godt for både økonomien og miljøet, er madspild den lavthængende frugt, vi umiddelbart kan gøre noget ved, hvis vi skal sænke den samlede mængde madaffald, vi skaber i hverdagen.

Skal vi gå mere radikalt til værks, kan vi også begynde at anvende mere af den mad, vi normalt anser for uegnet til at spise. F.eks. ved at bruge skrællerne fra kartoflerne til chips. Eller anvende kaffegrums som håndrens. Eller som gødning i haven.

De hyppigste årsager til madspild

Skal du gøre noget ved madspildet i hverdagen, skal du først sætte dig ind i, hvad der er den største årsag til madspildet i netop din husholdning. Og gøre noget ved det.

Typisk kan du finde de største årsager til familiens madspild her:

• Forkert planlægning af indkøb: Mange køber for meget mad uden at have en klar plan for, hvornår og hvordan det skal bruges. Eller køber ind på selve dagen. Det kan løses ved at planlægge, hvad I skal have at spise ved hjælp af en madplan. Og lave en indkøbsliste, baseret på madplanen og på, hvad du allerede har i køleskabet, fryseren, kolonialskuffen osv. En indkøbsliste, som du holder dig til, når du handler ind. Det kan samtidig spare dig for den daglige tur i supermarkedet midt i ulvetimen. Og en masse impulskøb. Eller køb af noget, du ikke kan huske, om du allerede har derhjemme.




• Fejl ved opbevaring: Forkert opbevaring af de indkøbte madvarer forkorter deres holdbarhed. Her er løsningen selvfølgelig at opbevare maden korrekt i forhold f.eks. temperatur- og fugtighedskrav. F.eks. ved ikke at have gulerødderne liggende i den pose, de er købt i, så de hurtigt mugner. Eller ved ikke at opbevare rugbrødet i køleskabet, hvor det bliver hurtigt tørt, men i stedet for i en tætlukket pose på køkkenbordet eller i en brødkasse.




• Overvurdering af portionsstørrelser: Ofte laves der mere mad, end der kan spises. Og der øses for store portioner op. Løsningen er at være mere realistisk omkring portionsstørrelserne, øse mindre op af det, som du ikke ved, om børnene kan lide og gemme resterne til senere brug eller fryse dem ned.




• For stor respekt for holdbarhedsdatoer: Mange smider mad ud baseret på “bedst før”-datoen, fordi de tror, maden er uspiselig efter denne dato. Men i praksis er det kun madvarer, hvor der er angivet en “sidste anvendelsesdato”, du ikke bør spise efter denne dato. Har varen overskredet “bedst før”-datoen, kan du sagtens spise den, hvis du bruger dine sanser (lugt, smag, syn) til at vurdere madens kvalitet.




• Manglende brug af rester: Alt for mange madrester ender med at blive smidt ud, fordi det er svært at finde på noget at bruge dem til. Derfor ender de nemt med at blive glemt – og smidt ud senere. Det kan også være, at en eller flere af husstandens medlemmer har fordomme mod madrester – som f.eks. at de smager af køleskab. Med ved at give madresterne en mere synlig placering i køleskabet, overser du dem ikke så nemt. Og søger du aktivt ny inspiration til at reducere madspild og tænker madrester ind som ingredienser i en ny ret, bliver det nemmere at få indarbejdet madresterne i madlavningen eller madpakken dagen efter.