13 madrester, de fleste smider ud, selvom de kan spises

69 % af danskerne mener, de har helt styr på det der med at undgå madspild. Men kan det virkelig passe? Vi har fundet 13 madrester, som de fleste afskriver, og derfor smider ud, selvom de sagtens kunne være blevet til mad til deres familie. Læs med, og find ud af, om du også smider mad unødigt ud.

Ifølge en undersøgelse fra den statslige organisation Madkulturen*, mener 69 % af danskerne, at de ikke har brug for inspiration til at mindske madspild.

Det kan være svært at få til at passe, når du ser på tallene for madspild i Danmark. For selv om 9 ud af 10 danskere ifølge førnævnte undersøgelse har fokus på madspild i dag, bliver mængden af mad, der bliver smidt ud i den private husholdning fortsat ved med at vokse.

Det er umuligt helt at undgå madspild

Samtidig fortæller vores mere end 15 års praktiske erfaringer med at reducere madspild i vores egen husholdning os, at det er umuligt helt at undgå at smide mad ud. Oftest fordi indkøbt mad ikke holdt sig så længe som forventet. Eller fordi nogle madrester – som f.eks. sovs, den sidste gulerod i posen og så videre – tit bliver glemt. Fordi det kan være svært at finde på noget at bruge det til.

Desuden har vores rejse gjort os klogere på steder, hvor vi kan undgå madspild – også når det kommer til de ingredienser og madrester, vi tidligere afskrev af den ene eller den anden grund. Oftest på grund af uvidenhed, eller fordi vi ikke havde fantasi nok til at forestille os, hvad resten kunne bruges til.

Her får du de 13 største øjenåbnere, som vi har fået gennem de seneste 15 år:

1. Fødevarer, der har overskredet datomærkningen

Før vi begyndte at gå op i madspild, havde vi samme, lidt forstokkede, forhold til datomærkningen, som vi oplever, mange fortsat har.

Havde en madvare overskredet datoen, røg den ud. Uanset om datoen var angivet som ”bedst før” eller ”sidste anvendelsesdato”. Og havde det været åbnet i længere tid, end der stod i varedeklarationen, at det kunne holde sig, røg det også ud.

Men en af de første ting, vi lærte, var, at bedst før-datomærkningen kun er vejledende. Forstået sådan, at madvaren ofte stadig er god, selvom datoen er overskredet. Så i stedet for at smide madvaren ud pr. refleks, bruger vi i dag vores sanser og sunde fornuft til at afgøre, om det stadig er sikkert at spise maden.

Kun de datoer der er angivet som sidste anvendelsesdato, har vi samme respekt for, som vi havde over for alle datomærkninger før. For her kan der være faktorer, som gør maden usund at spise, som hverken kan føles, ses, lugtes eller smages.

Kort fortalt handler datomærkning om, hvorvidt daton er angivet som Bedst før eller Sidste anvendelsesdato.

2. Fraskæringer af kød – brusk, fedt og ben/knogler/skrog

Et af de næste steder hvor vi fandt ud af, at vi havde været for hurtige til at smide brugbar mad ud, var de fraskæringer der oftest er på kødstykker. Altså f.eks. fedt, brusk, ben, knogler og skrog.

Dels blev vi bedre til f.eks. at pille skroget fra kyllingen, anden eller gåsen og bruge det som fyld til supper. Eller til biksemad. Og dels fandt vi ud af, at de ting vi skar fra og smed ud, var helt fantastiske at koge ned til bouilloner og fond. Det handlede bare om at samle fraskæringerne i en pose i fryseren. Og så koge dem til bouillon, når der var nok i posen.

Når bouillonen er kølet tilstrækkeligt ned, fyldes den ned i passende portioner, så de er lige til at tage op, når der skal bruges bouillon i maden.

Så i dag køber vi sjældent bouillonterninger, men bruger den hjemmekogte fond, som smager præcist sådan, som vi kan lide det.

3. Grøntsagsskræller eller -toppe og andre grøntsagsdele

En af vores næste landvindinger på vejen til at blive bedre til at undgå madspild var alle de kartoffel-, gulerods- og andre skræller fra grøntsager, som vi smed ud. Og alle grønsagstoppene og de andre grøntsagsdele, som det ellers var meningen, skulle smides i ”den grønne spand” i affaldsordningen (da den kom til).

Her lærte bogen ”Skræl er ikke skrald” os, at rengjorte skræller snildt kunne blive til lækre og lidt rustikke grøntsagschips. Og at rengjorte grøntsagstoppe – og selv pæne, rene rødder – kunne blive kogt til fond og bouilloner ligesom fraskæringerne fra kødet. Så dem har vi også en pose liggende til at samle sammen i fryseren.

4. Frugtskræller – men kun økologiske

Ligeledes kan appelsin-, citron- og andre frugtskræller og kernehuse også bruges. Her anbefaler vi kun, at du bruger de økologiske skræller ud fra en – måske lidt naiv – formodning om, at de ikke er blevet sprøjtet med pesticider. Dem kan du koge gelé på.

Og frem for at have en citronlignende plastflaske stående med citronsaft (eller hvad der nu er i), bruger vi i dag saltcitron i alle de madretter i det salte køkken, hvor der skal citronsaft i. Samt nogle af de steder, hvor det skal bruges i det søde køkken. Det er en nem og velsmagende måde at få konserveret både citronskræller og hele citroner, som ellers nemt ender med at blive dårlige, før du får dem brugt.

Og appelsinskalsmarmelade er heller ikke noget vi køber længere. Vi laver det selv.

5. Det sidste af et “storkøb” – porrer, løg, hvidkål, pastinakker osv.

Irriterer det også dig, at supermarkederne stadig tit sælger porrer i bundter a 3. Eller at løg, kartofler, gulerødder, pastinakker og andre rodfrugter tit kun kan købes i poser på 1 kilo. Samt at rødkål, hvidkål, broccoli og blomkål kun kan købes i store hoveder.

Indser du det i tide, kan enhver form for tiloversblevne grøntsager, som du bare ved, du ikke får brugt, rengøres, skæres op i mindre dele og kommes i posen med grøntsagsrester til bouillon-kogning.

Du kan også sylte f.eks. de løg, du køber, som du ikke bruger med det samme. Så holder de meget længere, og kan snildt bruges som almindelige løg, uden at syltningen smager igennem i den færdige ret. Ja, nogle retter smager ligefrem bedre, hvis du bruger syltede løg.

Du kan også sylte eller fermentere andre tiloversblevne grøntsager. Bare skær dem op i ”mundrette bidder” eller skiver. Så kan de bruges til en gang pickles eller som surt oven på pålægget. Eller i salater eller til sammenkogte retter.

Endelig kan de også blancheres og fryses ned til brug i sammenkogte og andre retter, hvor konsistensen af grøntsagen ikke er vigtig for helhedsindtrykket.

6. Osteskorper – ikke paraffinen – men det sidste af osten

De fleste ender med at have en lille rest ost tilbage, hvis de har købt et helt stykke ost at skære af. Frem for den meget dyrere skiveskårede fætter, der tit ender med at blive tør og kedelig, hvis du ikke får osteskiverne i pakken spist i en fart.

Den ryger oftest ud, fordi det er svært at skære flere skiver af den uden at komme i karambolage med paraffinen rundt om osteblokke. Eller fordi ostestykket er blevet ”udhulet” på midten, så du kun har to ender tilbage, du kan skære af.

Men giver du dig tid til at skære paraffinen af, hakke den resterende ost ud i små stykker og blende dem sammen med en lille smule skyr, cremefraiche eller kvark, får du en lækker smøreost ud af det, der kan bruges som pålæg.

Du kan også bruge osteternene som topping på pizzaer og andre steder, hvor du bruger revet ost. Eller i en hjemmelavet bechamelsovs.

Selve skorpen – stadig væk ikke paraffinen – kan give smag til bouillon. Så ned i bouillonposen i fryseren med den.

7. Endeskiver, skorper, krummer og andre rester af brød og kager

Endeskiver, skorper, krummer og andre brød- og kagerester bliver nemt tørre og kedelige – og ryger derfor mange gange i skraldespanden, fordi du ved, du ikke får dem brugt før det sker. Eller ikke rigtigt kan se, hvad de skal bruges til.

Sådan havde vi det også, til det gik op for os, at skorper, endeskiver og for den sags skyld også krummer af hvidt brød, kunne blendes til rasp. Også selv om brødresterne var blevet tørre.

På samme måde kan større hvide – og for den sags skyld også grovere og rugbrøds- – brødrester skæres i grove tern, og steges eller tørres til lækre brødcroutoner med lige præcis den smag, du synes bedst om. De kan både brugs som fyld i salater, som en lækker snack og mange andre ting.

8. Æg, rasp og mel, der har været paneret i

Det kan være svært at hælde lige nøjagtig den mængde rasp eller mel op, der skal bruges, når koteletterne eller fiskefileterne skal paneres. Og endnu sværere med ægget, da det jo ikke sådan lige er til at dele op.

Det er ikke anbefalelsesværdigt at gemme mel og rasp, der har været vendt kød i – medmindre du kommer det i fryseren – men du kan godt gemme det til dagen efter i køleskabet og bruge det i farsen til frikadeller, kødrand eller lignende.

Ægget kan du blande med lidt mælk – hvis det ikke allerede er det – og lave det til røræg.

9. Baconfedt fra den stegte bacon

Hvad gør du med fedtet på panden efter du har stegt bacon?

Smider du det bare ud?

Så har du lige misset en masse gode smagsoplevelser, lige fra en lækker erstatning for smørret under leverpostejsmaden over fedtstof til at stege medisteren i og til ekstra smag til en brun sovs.

10. Olie fra fødevarer i olie

Olie som f.eks. soltørrede tomater, hvidløg, sardiner osv. har ligget i kan genbruges – hvis det ikke er blevet harsk, naturligvis. Kom f.eks. nogle flere nye hvidløgsfed i glasset med hvidløg og lad dem trække.

Olien kan faktisk også bruges som fedtstof, når der skal steges madvarer eller som ingrediens til en marinade eller dressing – og så får du krydderierne foræret.

11. Syltelagen fra agurkerne

Syltelagen fra f.eks. asierne, agurkesalaten eller drueagurkerne ryger oftest ud sammen med glasset, agurkerne var i.

Men har du en rest rå agurk, der truer med at ende sine dage som en ”blød grøntsag” i køleskabet, kan du genbruge lagen til at lave en hurtig og velsmagende gang agurkesalat.

Samtidig har du også en vanvittig god smagsgiver, der kan give sovsen den helt perfekte smag med en eller to spiseskefulde agurkelage. Lidt ligesom en gastrik.

Men husk at se, lugte og eventuelt smage på lagen, inden du bruger den. Særligt, hvis den har stået i køleskabet i et stykke tid.

12. Det sidste i bunden af flasken/kartonen – ketchup, remoulade, yoghurt osv.

Her handler det ikke alene så meget om, hvad du kan bruge det til. Men mere om at sørge for at få det hele ud af emballagen. Skær eller klip emballagen op, hvis det er muligt, og skrab det hele ud. Skal du ikke bruge det med det samme, så kom det i en lille bøtte, og sæt det i køleskabet.

Er det en flaske af glas – f.eks. tomatpassata, chilisauce, tamarind – kan den stilles på hovedet, så det sidste render ned til åbningen af flasken. Eller du kan tilsætte lidt vand og ryste flasken, så resterne bliver skyllet rundt. Og derefter hælde det hele i gryderetten eller lignende.

13. Madpakken, der ikke blev spist op

En spegepølse- eller æggemad der har ligget i en madkasse hele dagen, skal naturligvis ikke spises – i hvert fald kun hvis den har været på køl. Men det kan gulerodsstavene og agurkehumplen godt.

Her handler det heller ikke så meget om, hvad resterne i madpakken kan bruges til, men mere om ikke at få rester. Kommer dit barn dagligt eller ofte hjem med en halvfyldt madkasse, så skal du nok overveje enten at komme mindre mad i madkassen eller at finde ud af, hvorfor det ikke bliver spist.

For selvom dit barn måske spiser f.eks. æg hjemme, er det ikke sikkert, at æggemadden er så attraktivt, når den har været i madkassen i flere timer.

I nogle tilfælde kan nippemad være løsningen. Altså f.eks. et par gulerodsstave, et par små tomater, et stykke agurk, nogle brødstænger, ½ æg, nogle skiver spegepølse eller skinkestrimler, lidt ost osv. Alt efter hvad dit barn kan lide.

Fandt du en rest, du ikke vidste, du kunne redde?

Smider du nogle af de rester ud, som vi gennemgår ovenfor, fordi du mener, det ikke er madspild?

Så håber vi, at du har fået noget inspiration og nogle gode idéer til, hvordan du alligevel kan få dem brugt. Og måske fået fjernet en gammel overbevisning, som gjorde, at du unødigt har smidt mad ud, der kunne være blevet spist. Det har vi oplevet flere gange i de 15 år, vi har arbejdet på at minimere madspildet i vores husstand – og spare på madbudgettet.

Ja, det kræver en lille ekstra indsats. Men – i hvert fald for os – har det givet en ekstra tilfredsstillelse og udløst et lille, sagte ”YES!”, hver gang vi har fundet endnu en måde at undgå madspild på.